Kvinde med langt hår

Sådan holder du dit hår sundt

bbaa11

Hvis man bladrer igennem diverse modemagasiner, vil man hurtigt lægge mærke til, hvor flot og velplejet modellernes hår ser ud. Sådan en hårpragt drømmer de fleste af os om. Men vejen til et sundt hår er slet ikke så svær, som du måske går og tror. Start med at følg disse nemme tips, så vil du snart få hår, der er en topmodel værdigt!  

styling

Klip de spaltede spidser

Når man har langt hår, er det meget almindeligt at få tørre og spaltede spidser. Desværre kan de nemt få dit hår til at se kedeligt og livløst ud. Derfor er det vigtigt at tage et smut til frisøren, også bare for at få trimmet enderne. Find en frisør nær dig, hvor du kan få en hurtig klipning med jævne mellemrum. Det gør en kæmpe forskel for dit hår og dit udseende. 

Hvor tit du bør klippes, kommer an på din hårtype og din frisure. Som tommelfingerregel er det godt at blive klippet fire gange om året, hvis man er langhåret. Har man kort hår, skal man klippes cirka hver sjette uge.

Beskyt dit hår mod varme

Vi bruger tit varme til at style vores hår. Vi glatter det, krøller det og føntørrer det. Disse varmeprodukter giver os en masse muligheder for flotte frisurer, men de gør desværre også en del skade på håret.

Beskyt dit hår så godt som muligt ved altid at bruge en varmebeskyttende spray. Sørg også for at få den fordelt i hele dit hår, så der ikke er dele af det, der ikke er beskyttet mod varmen.

Det kan også være en god idé at investere i nogle gode stylingredskaber, hvor du selv kan kontrollere varmen. På den måde kan du vælge den rette temperatur, der gør mindst mulig skade på dit hår.  

sundhed

Spis dig til et sundere hår

Det er ikke kun din krop, der har brug for vitaminer og mineraler – det har dit hår også! 

Oplever du, at dit hår fælder meget, kan det f.eks. hjælpe at tage B-vitamin. Det modvirker nemlig hårtab. 

C-vitamin og E-vitamin kan også være med til at gøre dit hår stærkere og sundere. 

Mange af de mineraler, der er gode for dit hår, findes naturligt i en sund kost. Det er f.eks. jern som du kan få fra grønne grøntsager og kornprodukter, og magnesium, som bl.a. findes i mandler.

Når din krop er sund og i balance, vil dit hår helt automatisk bære præg af det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *