Blodtryksmåler

Stå af ræset – forebyg sygdom og få mere ud af livet

bbaa11

Vi ved det allesammen. Med et godt helbred får vi mere ud af livet. Vi lever længere og har højere livskvalitet. De fleste af os ved strengt taget også godt, hvad vi skal gøre for at få det bedre. Sund mad og motion har været omkvædet i rigtig mange år. Så hvad er det, der afholder så mange fra at leve det sunde liv?

Sundhed er blevet en præstation 

I et samfund, hvor det meste kan måles og vejes og sættes ind på en skala over succes og fiasko, er vores personlige sundhed blevet endnu en præstation. Endnu et punkt i kalenderen, endnu en ting, vi skal nå. At købe friske råvarer og lave sund mad fra bunden er blevet et succeskriterie, der definerer os som personer, og ikke mindst som forældre. At nå løbeturen to gange om ugen bliver presset ind i et i forvejen stramt program og bliver afgørende for, om ugen har været en succes.

I dette ræs for at blive sunde, og ikke mindst vise, hvor sunde vi er, glemmer vi ofte, at sundhed også er nydelse og selvforkælelse. At stress er blevet en folkesygdom, som kræver forebyggelse på linje med hjerte-karsygdommene og det forhøjede blodtryk. Vi glemmer at se evnen til at komme ned i gear som en ligeså stor succes som løbeturen. Måske skal du blive bedre til at give dig selv en high-five, næste gang du har brugt en hel time på ingenting. Eller på ren nydelse og afslapning med familien.   

Sund mad

Øg dit velvære i dit lokalområde

Uanset hvor i landet du bor, kan du finde tilbud i dit lokalområde, som kan hjælpe dig til at stå af ræset og øge dit velvære. Motion og sund kost er selvfølgelig stadig vigtigt, men find en måde at balancere det med en hverdag i et passende gear. Giv plads til en times massage en gang imellem, eller få ordnet hår og negle. Det giver ro og velvære i en presset hverdag, og øger sundheden og livskvaliteten. 

Om du bor i Løgumkloster, Aarhus eller Vordingborg; sundhed og velvære bør være en prioritet. Der er mange forebyggende behandlinger, som for eksempel massage og zoneterapi, som kan hjælpe din krop til at slappe af og slippe af med generende småskavanker. Hvis du i forvejen har en stresset hverdag, så giv dig selv lov til at fokusere på afslapning og selvomsorg, og spring lidt lettere henover aftensmaden. Eller spring løbeturen over og giv plads til andre aktiviteter, der giver ro og fornyet energi. 

Og vigtigst af alt: stop med at se sundheden som et endemål, som først er nået, når de sidste ti kilo er tabt, eller du kan løbe de fem kilometer uden pause. Se sundhed og velvære som noget, der hænger sammen, og som noget du opnår hver dag. Også når du prioriterer at lave ingenting.  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *